LITTERATURUGE 2017

De fem første dage i juli mødte omkring 30 personer op hver morgen i Voldhøj Kirke. Sådan som det plejer at være, og solen skinnede, som den plejer at skinne til den årlige Litteraturuge. Der var snak ved bordene, morgensang og fortælling af sommerens roman. I år var det Anne Marie Løns ”Taktørstedet”, om livet i besættelsens skygge på godt og ondt. Så blev kaffen og rundstykkerne serveret, og efter endnu en sang gik vi hjem for at puste ud og gøre klar til næste dag.
Tak til de positive og glade deltagere og til alle der hjalp med, kørte, spillede, flyttede møbler, lavede kaffe og medbragte blomster fra haven.