MEDLEMSKAB AF VOLDHØJ VALGMENIGHED

Valgmenigheden modtager ingen form for offentlig støtte, men er alene afhængig af medlemsbidrag og gaver.

Aktiviteter og økonomi følges naturligvis ad. Bl.a. derfor er det vigtigt, at valgmenigheden har så mange medlemmer som muligt. Du kan med et medlemskab være med til Voldhøj Valgmenigheds videre udvikling.

Medlemsbidrag og gavebreve: Som medlem af en valgmenighed betaler man sin kirkeskat i form af et medlemsbidrag direkte til valgmenigheden. I Voldhøj Valgmenighed svarer medlemsbidraget til den sparede kirkeskat i Struer Kommune, men beløbet er fradragsberettiget. En del medlemmer har ønsket at betale medlemsbidraget i form af et 10-årigt gavebrev. Man betaler så et beløb, der efter skattefordelen mindst svarer til den sparede kirkeskat. Hele beløbet op til 15.000 kr. kan trækkes fra i den skattepligtige indkomst. Ordningen er valgfri for det enkelte medlem.

Ud over medlemsbidraget ønsker både nogle medlemmer og andre at give en gave til arbejdet. Gaver til Voldhøj Valgmenighed kan trækkes fra i den skattepligtige indkomst.

Læs mere om gavebreve og medlemsbidrag her.

Medlemskab: Hvis ovenstående lyder som noget for dig  kan du kontakte formanden eller printe nærværende tilmeldingsformular ud, udfylde og underskrive den, og sende den til formanden. Det tager 5 minutter, og vi ordner resten.

OPTAGELSESBLANKET