Har du glemt dit kodeord?

Indtast venligst dit brugernavn eller emailadresse. Instruktioner i nulstilling af kodeord vil blive emailet til dig med det samme.
Nulstil kodeord

Tilbage til loginformular 

Du er her: 

Giv en gave til menigheden

Voldhøj Valgmenighed modtager kun i meget begrænset omfang offentlig støtte, og er primært afhængig af bidrag fra trofaste medlemmer. Valgmenigheden har brug for din støtte – også økonomisk!Ved at give en fradragsberettiget gave, kan Voldhøj Valgmenighed modtage et større beløb, uden at du nødvendigvis betaler mere, men det må du selvfølgelig gerne. 

Ved at samle evt. mange ”små” gaver til én stor årlig gave, kan gaven til Voldhøj Valgmenighed således blive endnu større!  

Hvordan kan jeg give en fradragsberettiget gave? Man kan benytte fradragsretten på 2 måder: 1) Oprette et gavebrev som erstatter dit normale medlemsbidrag til Voldhøj Valgmenighed. 2) Give enkeltgave(r) til Voldhøj Valgmenighed – f.eks. i forbindelse med en indsamling. Begge fradragsmuligheder kan benyttes samtidig. 

Gavebrev: Ved et gavebrev forpligter man sig til at give et fast beløb eller en fast procentdel af sin indkomst. Der er fuld skattefradragsret for hele beløbet ved årlige gaver op til 15% af din bruttoindkomst – dog altid op til 15.000 kr. Gavebrevsbeløbet skal efter skattefordelen, mindst svare til dit nuværende medlemsbidrag. I praksis er det fastsat, at gavebrevsbeløbet mindst skal være 1.6 gange dit nuværende medlemsbidrag, men gerne højere. Gavebrevet tegnes for mindst 10 år (bortfalder ved død)

Enkeltgaver: Du kan årligt få fradrag for gaver op til 14.500 kr. (2009). Alle beløb på minimum 500 kr. til foreninger, som du i løbet af kalenderåret har givet en gave, er fradragsberettigede - bortset fra et samlet bundfradrag på 500 kr. Det forudsættes, at de pågældende foreninger har indberettet beløbene til SKAT. Det maksimale fradrag for 2008 er på 14.000 kr. (14.500 kr. i 2009). Det får du, når du samlet har givet gaver for 14.500 kr. (15.000 kr. i 2009).

Bemærk, at beløbet reguleres hvert år.

Dine gaver behøver ikke være til samme forening, men du skal i indkomståret give gaver på mindst 500 kr. til den enkelte forening, for at gaven ”tæller med”.

Eksempel: Du giver 1000kr til forening A, 1000kr til forening B og 300kr til forening C. Du kan nu fratrække 1500kr på selvangivelsen.

Læs mere på www.skat.dk, hvor du finde de aktuelle beløb.

Hvad betyder det i kroner og øre? For både ”gavebreve” og ”enkeltgaver” gælder: Fradraget har virkning med fradrag i kommune- og amtsskat, som for indbyggere i Struer Kommunesvedkommende er 32.9% i 2006. Det betyder at for gaver du giver, betaler skatten ca. 1/3 af gaven. Eller sagt på en anden måde – Voldhøj kan få en ca. 50% større gave uden at du skal betale mere. 
Eksempel: Du vil gerne give 1000kr i gave. Ved at give det som en fradragsberettiget gave, kan du give ca. 1500kr til Voldhøj Valgmenighed, da skattefradraget så vil have en værdi af ca. 500kr.Bemærk: Giver du IKKE fradragsberettigede enkeltgaver til andre foreninger, vil bundgrænsen på 500kr reducere skattefradraget. Spørg kasseren hvis du er i tvivl. 


Hvad med selvangivelsen? Fradraget for ”gavebreve” og ”enkeltgaver” lagt sammen, skal man selv skrive på selvangivelsens rubrik 55.Du modtager en kvittering fra kasseren, som dokumentation overfor skattemyndighederne. Hvorfor give en fradragsberettiget gave?

 

 

Kontakt & spørgsmål

Hvad skal jeg gøre for at give en fradragsberettiget gave?

Kontakt kasserer Erik Stampe, 
Tlf. 97 84 12 65. 
Mail: stampe@dlgmail.dk

Menighedens økonomi

Læs mere om menighedens økonomi, regnskaber og budgetter her.